Overview
Videograf & Klipper Jobs in Greater Aarhus Area at Noveo ApS
Videograf & Editor (Fuldtid) i Jylland
Er du mellem 18 og 30 år og vil du være med til at skabe noget af det mest spændende short-form content i den danske ejendomsbranche?
Hos Noveo producerer vi videoer for nogle af Danmarks mest ambitiøse ejendomsmæglere — content designet til at stoppe scrollet på Instagram, TikTok og Facebook.
Vi vækster hurtigt lige nu og leder derfor efter en videograf & editor, der har lyst til at blive en del af et lille skarpt team med højt tempo, stor frihed og masser af mulighed for at udvikle sig.
Det vigtigste for os er ikke nødvendigvis hvor mange års erfaring du har, men at du har en god kreativ sans for æstetik samt præcision, lærer hurtigt, tager ansvar og har en god energi.
Det kommer du til at lave
- Optage og redigere short-form videoer til Reels, TikTok og Shorts
- Arbejde med kameraføring, droneflyvning samt instruering af kunder (primært ejendomsmæglere)
- Arbejde med pacing, captions, musik, sound design
- Klippe videoer der både performer og ser vanvittigt fede ud
- Arbejde tæt sammen med os omkring feedback, idéer og kreativ retning
- Løbende optimere og udvikle stil på tværs af vores kunder
Vi ser dig som en vigtig kreativ del af teamet og forventer også, at du selv kommer med input og idéer til hvordan content kan blive endnu stærkere.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med at optage og redigere – kan fx have været reklamefilm eller short-form content
- Har øje for tempo, hooks og retention
- Sans for præcision – både til kamerabevægelser men også til at styre en drone
- Skarp i Final Cut Pro X (eller tilsvarende)
- Grundlæggende kendskab til kamerateknik, lys og lyd
- Har kørekort til alm. bil
- Kan tale flydende dansk
Men det vigtigste for os er egentlig, at du:
- Er lærenem og selvstændig
- Kan håndtere flere opgaver samtidig
- Har god energi og tager ansvar
- Ikke er bange for feedback eller højt tempo
Arbejdstid & ansættelse
Dette er en fuldtidsstilling, hvor vi er fleksible omkring arbejdstid og setup.
Arbejdet består af to dele: optagelser ude hos kunderne og redigering hjemme. Du vil være ude i marken flere dage om ugen for at filme, og i de perioder hvor der ikke er planlagte optagelser, arbejder du remote på redigering af optagelser. Der er derfor meget kørsel mellem jobs, så vi søger gerne nogen der bor centralt i Jylland — fx omkring Aarhus.
Vi modtager mange bestillinger kort tid inden, så vi har brug for nogen der kan være fleksibel omkring deadlines og pludseligt tilskudte opgaver. Til gengæld har du en god blanding af variation — nogle dage er du helt optaget af optagelser, andre dage sidder du hjemme og redigerer.
For os handler det mere om output, kvalitet og samarbejde end om helt faste arbejdstider.
Om Noveo
Vi er et skarpt team med en uformel kultur og høje ambitioner.
Vi går meget op i at lave content der faktisk føles moderne og skiller sig ud — ikke bare standard ejendomsvideoer med droneklip og piano-musik.
Hos os er der kort vej fra idé til handling, masser af kreativ frihed og plads til at sætte sit eget præg på tingene. Vi elsker folk der tager initiativ og gerne vil være med til at bygge noget op.
Sådan søger du
Send:
- CV
- Ansøgning
- Evt. eksempler på tidligere arbejde med optagelser/redigering
til: [email protected]
Skriv også kort:
- Hvornår du kan starte
- Lidt om dit setup (hvilket kamera du er vant til, redigeringsprogram, softwares osv.)
Alternative ansøgninger er meget velkomne, hvis du hellere vil sende en video eller noget kreativt, gør endelig det.
Vi svarer ikke på Easy Apply eller ultra-generic ansøgninger. Skriv gerne en god ansøgning, så svarer vi inden for et par dage 😉
Eventuelle spørgsmål sendes også til [email protected]
Ansøgningsfrist: Når vi har fundet den rette
Opstart: Hurtigst muligt
Title: Videograf & Klipper
Company: Noveo ApS
Location: Greater Aarhus Area
Category: